• En almindelig krise hedder en tilpasningsreaktion.
• En akut belastningsreaktion er betegnelsen for den chokreaktion, som de fleste reagerer med, hvis de kommer ud for en katastrofe.
• Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, er en langvarig eller sen reaktion på meget belastende begivenheder. Eksempelvis katastrofe, tortur eller trusler på livet.

Alle mennesker kommer ud for en eller flere kriser i løbet af livet - eksempelvis hvis man mister en nær pårørende. En krise er med andre ord en naturlig reaktion, når et menneske oplever alvorlige tab eller problemer. Ofte kommer man igennem en krise, ved at få omsorg og støtte fra sine nærmeste.

En krise kan dog udvikle sig og blive så alvorlig, at det er en god ide at søge professionel hjælp. Krisen kan fortsætte i månedsvis, eller den kan udvikle sig til en egentlig depression, angst eller lignende, som bør behandles.

Det kan også være, at årsagen til krisen er så belastende, at næsten alle får brug for behandling. Eksempelvis hvis det, der er sket, er meningsløst. Hvis man mister et barn, eller hvis en nær pårørende bliver dræbt ved en ulykke eller begår selvmord.

En krise bliver også særligt belastende, hvis man kort forinden har været udsat for andre svære kriser. Man kan sige, at den ene krise forstærker den anden.

Hvis man har en almindelig krise og går til læge, stiller lægen ofte diagnosen tilpasningsreaktion.

Når man komme ud for en hændelse, som påvirker en så meget, at man kommer i krise, reagerer man i starten ofte med chok. Man kan bryde ud i gråd eller gå forvirret og formløst omkring, eller man kan trække sig ind i sig selv. Man føler sig trist og magtesløs, og man har svært ved at overskue situationen. Man kan også få problemer med at sove og med at koncentrere sig, man kan have en tendens til at fare sammen og til at blive irritabel.

Årsager
Det er individuelt, hvor sårbar man er, når man kommer ud for begivenheder, der drastisk ændrer ens liv.

Nogle har så stærk en psyke, at de tilsyneladende klarer psykiske belastninger, uden at det påvirker dem særligt. Andre er mere sårbare og reagerer let med krisesymptomer, hvis de udsættes for stress.

Hvor sårbar man er, afhænger blandt andet af ens personlighed. Hvis man har en personlighedsforstyrrelse, er man særligt sårbar over for kriser.

Man er også særligt sårbar, hvis man bliver udsat for flere psykiske traumer lige efter hinanden - eksempelvis hvis flere af ens slægtninge eller venner dør med kort mellemrum.

Diagnose
For at der er tale om en tilpasningsreaktion, skal man:

• Have været udsat for en belastning eller et traume inden for den seneste måned. Traumet må ikke skyldes katastrofer som alvorlige ulykker, krig eller totur.
• Have psykiske symptomer som eksempelvis at føle sig magtesløs, nedtrykt, angst, bekymret eller mangle energi.
• Ikke have symptomer, der opfylder kriterierne for en anden psykiatrisk lidelse som eksempelvis angst eller depression.
• Krisen skal have varet i mindre end seks måneder.
• Hvis man har en krise, der har varet i mere end seks måneder, er diagnosen ikke tilpasningsreaktion. Så er der i stedet tale om andre psykiske sygdomme – eksempelvis angst eller depression.

Kriseforløb
Alle mennesker oplever kriser og sorg. I langt de fleste tilfælde kommer man igennem det med hjælp fra sine nærmeste og uden at behøve hjælp fra professionelle behandlere.

Hvis man mister en nær pårørende, har man behov for at trække sig ind i sig selv og tænke tilbage på den tid, man havde sammen. Man bliver tit overvældet af mange følelser på én gang, oftest nedtrykthed, angst, føler afmagt og vrede.

Nogle mennesker begrænser samvær med andre mennesker i en periode, fordi de har brug for at være alene med deres sorg, mens andre skubber sorgen til side og fortsætter som før, uden at vise andre, at de har det dårligt.

For de fleste mennesker hjælper det at få støtte fra familie og gode venner.

Et kriseforløb kan inddeles i fire faser:
Den første fase er chokfasen. Her føler man kaos og kan ofte ikke indse, at det, der er sket, er sandt. Man er forvirret og reagerer ofte irrationelt. Det varer dog kun fra få minutter til nogle timer eller dage.

Næste fase er reaktionsfasen. I denne fase erkender man, hvad der er sket, og man føler sorg, fortvivlelse og afmagt. Fasen varer normalt nogle uger eller måneder.

Tredje fase er bearbejdningsfasen. Her begynder man at forholde sig til den nye situation og til, at livet skal gå videre. Man får lidt efter lidt et realistisk og mere nuanceret syn på det, der skete, og på ens egen rolle. Normalt varer bearbejdningsfasen nogle uger eller måneder.

Nyorienteringsfasen. Her har man lagt krisen bag sig. Den indgår nu som en erfaring, man har været igennem i sit liv. Man bliver aldrig den samme som før krisen, men man har lært at forlige sig med det, der er sket, og med at kriser er en del af livet.

Hvis en krise varer meget længe, uden at man får det bedre, kan det være en god ide at tale med sin læge om at få professionel hjælp.

Behandling
Samtalerådgivning – også kaldet psykoterapi – handler bl.a. om at få hjælp til at få rede på de mange følelser, man har.

Ofte har man modsatrettede følelser – eksempelvis kan man både føle had, vrede og kærlighed over for en afdød slægtning. Man kan også føle irrationel skyld over, at en pårørende er død, og at man ikke selv har gjort nok, mens vedkommende levede.

Samtalerne hjælper en med at få bevidsthed om følelserne og få et mere realistisk forhold til dem. På den måde kan man forlige sig med det, der er sket, og komme videre med sit liv.

Der henvises til bogen: Sorg og Krise af: Hillgaard, Lis, Lis Keiser & Lise Ravn